Lånetyper: Hvad er forskellen?

8. maj 2017

Lån i hverdagen møder man mange typer af: Forbrugslån, kviklån, realkreditlån, SU-lån. Men hvad er forskellen? Få overblikket her.

laanetyper-forskellen.jpg

Getty Images: Lånetyper: Hvad er forskellen

To slags lån – investering eller forbrug

Lån kan overordnet opdeles i lån, der har karakter af investering, og lån, der er rettet mod forbrug.

Investering laver du, når du låner penge til en ejerbolig, fordi pengene fra lånet så at sige bliver liggende i murstenene. Du kan selvfølgelig stadig risikere at tabe penge, fx hvis boligmarkedet går ned. Til gengæld kan det også være, at din bolig bliver mere værd, mens du bor i den, så du stille og roligt opbygger en formue – især hvis du sørger for undervejs at afdrage på lånet. Derfor kan det at låne penge til en bolig vise sig at være en god investering.

Forbrugslån er anderledes. Det er penge, som du låner til her-og-nu forbrug, og hvor du typisk ikke står tilbage med værdier, når pengene er brugt. Du kan stadig godt synes, at du har gjort en god investering – fx hvis du har lånt penge til en jordomrejse og oplevet ting, du ellers ikke ville have gjort. Det er bare vigtigt at gøre sig klart, at du så har investeret i dig selv, og at prisen er et lån, hvor alle pengene plus renter og gebyrer altid skal betales tilbage.

Her er nogle af de lånetyper, du ofte vil støde på:

  • Forbrugslån

Forbrugslån er en bred betegnelse for lån til ting og oplevelser, du typisk ’bruger op’ indenfor en kortere periode. Det kan fx være lån til en telefon, en computer eller en rejse. Forbrugslån har ofte relativt store omkostninger (renter og gebyrer), så du skal altid overveje dine behov og dine alternativer.

Du kan både få et forbrugslån i banken og hos såkaldte finansieringsselskaber, som er specialiserede udlånsvirksomheder, hvor du typisk låner pengene over nettet eller telefonen. Hvis du skal låne penge til forbrug, skal du altid være grundig med at sammenligne priser, for forskellen i omkostninger kan være rigtig stor.

Se her, hvad du skal tænker over, inden du låner

  • Kviklån

Kviklån er en form for forbrugslån, som der har været meget fokus på i de senere år. Du kan typisk kun låne nogle få tusinde kroner, lånet tilbydes udelukkende online, og du forventes at betale pengene hurtigt tilbage. Det kan virke som en nem og hurtig måde at få råd til det, du lige står og mangler. Men det er ofte en meget dyr løsning, især hvis du ikke betaler pengene tilbage på den korte tid, som du siger ja til, når du tager lånet. Inden du tager et kviklån skal du i særlig grad spørge dig selv, om du har behov for at låne pengene og om du er sikker på at du kan betale pengene tilbage så hurtigt.

  • Afbetalingsordninger

Varer købt på afbetaling er også et forbrugslån. Det føles måske ikke sådan, når du fx finder en ny smartphone og vælger at betale den af over et antal måneder sammen med abonnementet. Men reelt har du ikke betalt for telefonen. Du har lånt pengene, og betaler den af, måned for måned. Vær derfor altid opmærksom på, hvad du samlet set kommer til at betale. Ender du med at betale væsentligt mere for produktet end udsalgsprisen? Så er det måske værd at overveje alternativer. Kan du fx vente 6 måneder med at få en ny telefon og nå at spare op? Eller kan du låne pengene billigere?

  • SU-lån

SU-lån kan du søge om, hvis du studerer og modtager SU. Med SU-lånet, som også kaldes studielån, har du mulighed for at låne penge, mens du studerer.

Du bestemmer selv, hvor ofte du vil have lånet udbetalt og du behøver ikke at få det fulde beløb udbetalt hver måned. Hvis du vælger SU-lånet, skal du først godkendes til lånet, og derefter skal du lave en låneplan, hvor du bestemmer, hvor meget du vil have udbetalt.

Et SU-lån er principielt også et forbrugslån, med mindre du bruger pengene som en form for billig opsparing eller som afdrag på en ejerbolig. Forskellen fra andre forbrugslån er, at det er staten, der låner dig pengene, og at renten er lav. Du begynder desuden først at afdrage lånet og betale renter, når du er færdig med at studere. Det betyder omvendt, at SU-lånet kan virke som ’nemme penge’ uden omkostninger. Men husk, at SU-lån også skal betales tilbage. Også her skal du altså overveje, om du reelt har brug for at låne penge, eller om du kan klare dig på anden vis.

Du kan tjekke renter og øvrige betingelser for SU-lån her

  • Banklån

Banken kan låne dig penge til mange forskellige formål. Ofte vil et banklån betegnes som et forbrugslån, hvis ikke der er noget bestemt formål med pengene. Men banklån kan også bruges til investering i fx bolig og bil, og her vil renterne typisk være lavere. Husk, at bankrådgiveren er ansat af banken til at sælge bankens produkter. Personen er altså ikke din uvildige rådgiver. Også i banken skal du derfor altid huske at tjekke prisen på lånet og sammenligne med et tilsvarende lån andre steder.

  • Kassekredit

Kassekredit er en kreditramme, som typisk er knyttet til din lønkonto i banken. Det betyder, at du kan hæve flere penge, end der står på din konto. Går din konto i minus, betaler du renter af det beløb, du har brugt på kassekreditten. Renten aftales med din bank. Det er nemt og praktisk med en kassekredit, fordi du altid har lånemuligheden uden at skulle spørge nogen, når behovet opstår. Men du skal være opmærksom på, at kassekredit kan være en dyr låneløsning, hvis du hele tiden eller ofte går i minus.

  • Realkreditlån

Realkreditlån er kun relevant, hvis du skal købe ejerbolig. Du låner pengene hos et realkreditinstitut, som typisk arbejder sammen med eller er ejet af en bestemt bank.

Relaterede artikler