Tjek dig selv: Storforbruger eller sparegris?

11. juli 2017

Tjek dine forbrugsvaner, lær om dit forhold til penge og få tips, der kan hjælpe dig til at få overskud på kontoen. Svar på 5 spørgsmål og se, om du har styr på pengene.

tjek-dig-selv.jpg

Foto: istock, Tjek dig selv: Storforbruger eller sparegris?
Foto: istock, Tjek dig selv: Storforbruger eller sparegris?

Forbrug: Hvad kendetegner dine vaner?

Budgetter kan være det kedeligste i verden, men måske er du typen, der faktisk kan lide at sætte udgifter i system?

Svar på 5 spørgsmål og find ud af, hvor skoen trykker for dig, når det kommer til privatøkonomien – og få gode idéer til, hvordan du undgår røde tal på bundlinjen.

Svar på spørgsmålene og test dig selv

1. Forbrug: Bruger du ofte for mange penge sammen med vennerne?

JA:

Fællesskabet koster ofte penge, og små udgifter løber hurtigt op.

Du kan sænke de daglige udgifter ved at invitere studiegruppen hjem og lave en lækker sammenskudsfrokost.

I kan også flytte festen fra den dyre bar til bodegaen med de billige flaskeøl. Hvis det bliver en succes, kan du udfordre vennerne til på skift at finde på noget festligt, der ikke må koste en formue.

NEJ:

Du har formenlig gode vaner og er dygtig til at sige stop.

Klap dig selv på skulderen og fortsæt den gode indsats. Og udnyt, at du måske kan betale cyklen, computeren og studiebøgerne kontant, fordi du er tjekket omkring din økonomi.

2. Tilbud: Lader du dig ofte friste?

JA:  

Første skridt er at erkende, at du har svært ved at bevare kontrollen, når du bliver fristet. Vaner tager tid at ændre, men det kan godt lade sig gøre, så hold ud og sæt dig nogle realistiske mål.

Skriv en indkøbsliste, når du handler - og hold dig til den. Gør dig selv den tjeneste, at du hver gang, det lykkes dig at holde dig til indkøbslisten, sparer 10 kroner op til en ting, du gerne vil have.

Du kan også forsøge at undgå de forbrugsvarer, der lige præcis styrer dig og dit impulsgen. Er der bestemte butikker, du altid bliver fristet af, så tag en anden rute, så du slipper for at skulle kæmpe med dig selv, når du går forbi de fristende vinduer.

NEJ:

Måske har du lært ikke at falde for butikkernes salgstricks eller måske kender du bare dig selv godt nok til at gå udenom dine yndlingsbutikker? Eller måske er impulskøb noget, du simpelthen ikke kender? Uanset hvad der er grund til dit svar: Nyd, at du ikke bliver fristet.

Vil du være en rigtig duks, kan du udnytte din gode økonomiske sans til at lave en opsparing. Dermed kan du forkæle dig selv eller andre – eller du kan investere dine penge. 

3. Overtræk: Ender din konto tit i minus sidst på måneden?

JA:

Der findes flere apps, der kan hjælpe dig til at lægge og overholde budgettet.

Find ud af, hvor mange penge du har i overskud til mad og fornøjelser hver måned efter de faste regninger er betalt. Fordel dette beløb på månedens uger. På den måde ved du, hvor mange penge du må bruge hver uge.

En idé kan være at hæve den kommende uges penge i kontanter. Så er der ikke noget at tage fejl af, når grænsen nærmer sig. Har du penge i overskud sidst på ugen, så læg dem i opsparingen til årets festivalbillet eller julegaver.

Væn dig også til at tjekke din netbank et par gange om ugen.

NEJ:

Måske bruger du aldrig penge på andet end husleje og buskort, eller også er du bare en haj til budgetlægning.

Du kan overveje at gå skridtet videre og oprette en opsparing, så du har en buffer, når telefonen eller cyklen går i stykker.

4. Tys-tys: Holder du dine røde tal på kontoen for dig selv?

JA:

Det giver bedre ro og overblik, hvis du deler din økonomiske situation med nogen. Overvej derfor, hvem du vil kunne snakke med. Det kan for eksempel være en ven, din mor eller din bankrådgiver. Det vigtigste er, at det er én, du føler dig tryg ved.  

Tag udgangspunkt i en udgift, du ved, kommer i den nærmeste fremtid, og som du har svært ved at få råd til. Det kan være bøgerne til næste semester, billetten til sommerens festival eller månedskortet til bus og tog.

Måske kan samtalen resultere i en aftale om, at du ringer, når du føler dig fristet af at bruge penge, du ikke har, eller hvis du er nervøs over at åbne en rudekuvert.

NEJ:

Hvis du er god til at snakke om din økonomiske situation med andre, så er du godt rustet, hvis du en dag får brug for hjælp til at takle økonomiske udfordringer. Overvej eventuelt om der er nogen i din omgangskreds, som kunne have nytte af at snakke lidt om økonomi og forbrugsmønstre med dig.

5. På røven: Problemer hvis besøget hos tandlægen ender med en stor regning?

JA:

Pludselige regninger gør ondt, hvis du ikke har en opsparing. Måske betyder det, at du er nødt til at låne penge.

Hvis du beslutter dig for at låne penge, skal du se dig godt for. Der er mange forskellige lånetilbud, og det kan ende med at koste dig rigtig mange penge, når alt er betalt tilbage. Brug derfor lidt tid til at finde et lån, der passer til dig og din situation.

Opsparing er bedre end lån. Det kan dog være svært at spare op, når man ikke har særlig mange penge i det daglige. Men selv små beløb bliver med tiden til mange penge. Overvej hvor meget du har råd til at sætte til side, og gør det til en god vane. Det kan være et fast beløb om måneden, der trækkes automatisk fra din lønkonto og sættes ind på en opsparingskonto.
 

NEJ:

Selvom du har en opsparing, vil du nok alligevel blive pænt træt af dig selv, hvis byturen ender med at koste en ny telefon, eller hvis regningen hos tandlægen blev større end forventet. Det var måske ikke lige det, opsparingen var tænkt til.

Men ros dig selv og glæd dig over, at din opsparing var der, så din økonomi ikke blev væltet. Og brug anledningen til at holde fast i beslutningen om at spare op. Du har netop oplevet, hvorfor den er så vigtig.