Tjek dig selv: Storforbruger eller sparegris?

28. marts 2017

Tjek dine forbrugsvaner, lær om dit forhold til penge og få tips, der kan hjælpe dig til at få styr på kontoen. Svar på 5 hurtige spørgsmål og se om du har styr på pengene.

tjek-dig-selv.jpg

Tjek dig selv: har du styr på pengene?
Svar på 5 spørgsmål og få bedre styr på engene. Foto: istock

Forbrug: Hvad kendetegner dine vaner?

Budgetter kan være det kedeligste i verden, men måske er du typen, der rent faktisk kan lide at sætte udgifter i system?

Svar på fem spørgsmål og find ud af, hvor skoen trykker for dig, når det kommer til privatøkonomien – og få et par gode idéer til, hvordan du undgår røde tal på bundlinjen.

Svar på spørgsmålene og test dig selv

1. Forbrug: Bruger du altid for mange penge sammen med vennerne?

JA:

Fællesskabet koster. Selvom du ikke tænker over det, så løber de små udgifter hurtigt op, og et par kopper cafe-kaffe om ugen kan koste mange penge om måneden.

Udfordringen om at skrue ned for de daglige udgifter kan være en, du giver dig selv. Du kan invitere studiegruppen hjem til dig og lave en lækker sammenskudsfrokost med indkøb fra supermarkedet.

Festen fredag kan også flyttes fra den dyre bar til bodegaen med de billige flaskeøl, hvis du foreslår det. Få eventuelt et par venner med på idéen, før du præsenterer den for alle – så er I flere, der kan støtte hinanden og du undgår at føle dig som party killer. Hvis det bliver en succes, kan du udfordre vennerne til på skift at finde på noget festligt, der ikke må koste en formue.

NEJ: Hvis dit svar er nej, kan det være fordi, du har vildt gode venner. Det kan også være, at du bare har vildt gode vaner og ikke synes, det er svært at sige stop. Det kan selvfølgelig også være, at du bare har vildt mange penge og ikke bekymrer dig over hvad byturene koster.

Klap dig selv på skulderen og fortsæt den gode indsats.Og udnyt, at du måske kan betale cyklen, computeren og studiebøgerne kontant, fordi du er så tjekket omkring din økonomi.

2. Tilbud: Lader du dig ofte friste?

JA:  

Fristelser er der nok af, og det kan være svært at holde sig til indkøbslisten og budgettet. Første skridt er at erkende, at du har svært ved at bevare kontrollen, når du bliver fristet. Vaner tager tid at ændre, men det kan godt lade sig gøre, så hold ud og sæt dig nogle realistiske mål.

Indkøbslister er en gave for din økonomi. Så skriv en indkøbsliste og tag den med, når du handler - og hold dig til dem.

Gør eventuelt dig selv den tjeneste, at du hver gang, det lykkes dig at holde dig til indkøbslisten, sparer 10 kroner op til en ting, du gerne vil have. Du vil opdage, at det hurtigt tager fart.

Du kan også forsøge at undgå de forbrugsvarer, der lige præcis styrer dig og dit impulsgen. Er der bestemte butikker, du altid bliver fristet af, så tag en anden rute, så du slipper for at skulle kæmpe med dig selv, når du går forbi de fristende vinduer. Du kan også droppe nyhedsbreve fra bestemte butikker, så du ikke lader dig friste af deres tilbud og rabatter. Ude af øje, ude af sind!

Lav eventuelt en aftale med en god ven om, at køb over 200 kroner altid skal vendes med hende eller ham – så kan I sammen overveje, om du rent faktisk har behov og råd til det, du overvejer at købe.

NEJ: Hvis dit svar er nej, så er du godt med. Der er flere, end man umiddelbart skulle tro, der er udfordret af deres impulser og igen og igen kommer hjem med varer, der hverken var planlagte eller særlig nødvendige.

Måske har du lært ikke at falde for butikkernes salgstricks eller måske kender du bare dig selv godt nok til at gå udenom dine yndlingsbutikker? Eller måske er impulskøb slet og ret er en situation, du simpelthen ikke kender? Uanset hvad der er grund til dit svar: Nyd, at du ikke bliver fristet!

Vil du være en rigtig duks, kan du udnytte din gode økonomiske sans til at lave en opsparing. Dermed kan du forkæle dig selv eller andre – eller du kan investere dine penge. 

3. Overtræk: Ender du tit i minus sidst på måneden?

JA:

Stram økonomi kan gøre det svært at få pengene til at række til hele måneden. Det kan derfor være fristende at bruge lidt af næste måneds indtægt, når kassen er tom. Det giver bare lidt færre penge i næste måned og så er den dårlige spiral sat i gang.

Budget er muligvis verdens kedeligste ord, men det kan i bogstaveligste forstand betale sig at bruge en time på at få overblikket. Der findes flere apps, der kan hjælpe dig til at lægge og overholde budgettet.

Find ud af, hvor mange penge du har i overskud til mad og fornøjelser hver måned efter de faste regninger som husleje, vand og varme er betalt. Fordel dette beløb på månedens fem uger. På den måde ved du, hvor mange penge du må bruge hver uge. Du opdager tidligt, hvis du ikke overholder dit budget.

En idé kan være at hæve den kommende uges penge i kontanter. Så er der ikke noget at tage fejl af, når grænsen nærmer sig. Har du penge i overskud sidst på ugen, så læg dem i opsparringen til årets festivalbillet eller julegaver. Det vil du glæde dig over senere.

Væn dig til at tjekke din netbank et par gange om ugen, eller for eksempel hver gang du kører i s-tog eller bus. Selvom det ikke altid er sjovt at nærstudere sit forbrug, er det sjovere at være opdateret, inden de røde tal blinker for voldsomt og bankrådgiveren hænger i røret.

NEJ:

Hvis dit svar er nej, er det så fordi, du bare aldrig bruger penge på andet end husleje og buskort, eller er det fordi du er en haj til budgetlægning, og faktisk synes, det er sjovt?

Du kan overveje at gå et skridt videre og sætte penge på en opsparing, så du har en buffer, når telefonen eller cyklen går i stykker. Du ved bedst, om det giver bedst mening at sætte et fast beløb af om måneden, eller om du vil få mere ud af at udfordre dig selv til for eksempel at minimere dine cafebesøg og sætte de sparede penge til side. 

4. Tys-tys: Holder du dine røde tal på kontoen for dig selv?

JA:

Rod i økonomien kan være tungt at gå rundt med alene. Det giver bedre ro og overblik, hvis du deler din økonomiske situation med nogen. Overvej derfor, hvem du vil kunne snakke med. Det kan for eksempel være en ven, din mor eller din bankrådgiver. Det vigtigste er, at det er en, du føler dig tryg ved.  

Tag udgangspunkt i en udgift, du ved, kommer i den nærmeste fremtid og som du har svært ved at få råd til. Det kan være bøgerne til næste semester, billetten til sommerens festival eller månedskortet til bus og tog.

Det hjælper næsten altid at tale om tingene, også selvom den, du taler med, ikke nødvendigvis kan hjælpe dig med at få de røde tal på kontoen væk her og nu.

Måske kan snakken resultere i en aftale om, at du ringer, når du føler dig fristet af at bruge penge du ikke har, eller hvis du er nervøs over at åbne en rudekuvert.

NEJ:

Hvis du er god til at snakke om din økonomiske situation med andre, så er du godt rustet, hvis du en dag får brug for hjælp til at takle økonomiske udfordringer. Overvej eventuelt om der er nogen i din omgangskreds, som kunne have nytte af at snakke lidt om økonomi og forbrugsmønstre med dig.

Selvom I ikke kan løse hinandens problemer, så hjælper det at tale om tingene og vide, at der er andre, der forstår ens situation.

5. På røven: I problemer hvis besøget hos tandlægen ender med en stor regning?

JA:

Pludselige regninger gør ondt, hvis du ikke har en opsparing. Måske betyder det, at du er nødt til at låne penge.

Hvis du beslutter dig for at låne penge, skal du se dig godt for. Der er mange forskellige lånetilbud og det kan ende med at koste dig rigtig mange penge, når alt er betalt tilbage. Brug derfor lidt tid til at finde et lån, der passer til dig og din situation.

Få et overblik over forskellige lån her (link til artikel).

Opsparing er bedre end lån. Det kan dog være svært at spare op, når man ikke har særlig mange penge i det daglige. Men selv små beløb bliver med tiden til mange penge. Overvej hvor meget du har råd til at sætte til side, og gør det til en god vane. Det kan være et fast beløb om måneden, der trækkes automatisk fra din lønkonto og sættes ind på en konto. Din bankrådgiver kan hjælpe dig med at få sat overførslen i gang og eventuelt låse kontoen, så du kun kan hæve i særlige situationer.

Du kan også beslutte, at du hver uge skal udfordre dig selv til at springe et cafébesøg over og i stedet sætte det beløb ind på opsparingskontoen.

Når du går i gang med din opsparing, kan det blive en udfordring ikke at bruge af den, når budgettet strammer sidst på måneden. Måske kan det motivere dig at reservere opsparringen til en bestemt ting eller begivenhed, som for eksempel sommerferien eller en ny cykel. Det kan være en hjælp at lave en aftale med din mor eller ven om, at I skal snakke sammen, før du må tage hul på opsparingen, så du ikke bruger den i utide.
 

NEJ:

Selvom du har en opsparing, vil du nok alligevel blive pænt træt af dig selv, hvis byturen ender med at koste en ny telefon, eller hvis regningen hos tandlægen blev større end forventet. Det var måske ikke lige det, opsparingen var tænkt til.

Men ros dig selv og glæd dig over, at din opsparing var der, så din økonomi ikke blev væltet. Og brug anledningen til at holde fast i beslutningen om at spare op. Du har netop oplevet, hvorfor den er så vigtig.

Desuden kan du overveje, om du skal spare op til dyrere og sjovere ting, end det du allerede gør. På den måde bliver en opsparing ikke kun en sur pligt, men også en mulighed for at komme på den ferie, du ønsker.

Relaterede artikler

Sådan lægger du budget

Sådan lægger du budget

Passagerpulsen - Taenk.dk

Tilmeld dig til sms-linjen