Gå til hovedindhold

Finansiering af økonomi- og gældsrådgivningen

Forbrugerrådet Tænk driver gratis og uvildig økonomi- og gældsrådgivning til udsatte borgere med støtte fra bl.a. Socialstyrelsen.

Rådgivningen er finansieret af Socialstyrelsen

Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning har siden sin opstart i 2010 været økonomisk støttet af Socialstyrelsen.

I juni 2022 indgik Folketinget en bred politisk aftale, som blandt andet omfatter en varig statslig finansiering på 20 mio. kr. årligt fra 2024 til at styrke den frivillige økonomi- og gældsrådgivning. Midlerne fordeles mellem 14 organisationer, der tilbyder uvildig og gratis økonomi- og gældsrådgivning samt den nationale vidensfunktion for frivillig og vederlagsfri økonomi- og gældsrådgivning. Forbrugerrådet Tænk er én af organisationerne. Midlerne udmøntes af Social- og Boligstyrelsen.

Anden økonomisk støtte til rådgivningen

Forbrugerrådet Tænks Økonomi – og Gældsrådgivning er yderligere støttet økonomisk gennem lokale driftsaftaler og §18-midler fra de kommuner, vi har rådgivningscentre i.

Siden 2014 har Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden arbejdet sammen om at forebygge unges økonomiske mistrivsel og gældsproblemer. Dette samarbejde omfatter fra 2023 afholdelse af workshops om privatøkonomi for unge og webinarer om økonomisk trivsel for vejledere og undervisere på praktiske og forberedende ungdomsuddannelser. 

 Læs mere om vores forebyggende arbejde med unge her

Årsrapport 2022

Læs om resultater for Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning 2022