Book et møde i Gældsrådgivningen

29. marts 2017

Gældsrådgivningen tilbyder gratis, uafhængig gældsrådgivning til dig med lav indkomst, lavt rådighedsbeløb og stor gæld. Du kan komme i gang med det samme. Book et møde idag og læs, hvordan du forbereder dig på første møde med rådgiveren.

book_et_moede.jpg

Book et møde hos Gældsrådgivningen
Foto: Getty Images, Book et møde i Gældsrådgivningen

Rådgivning i hele landet
Hjælp til at få din økonomi på ret kurs kan vi give dig i Gældsrådgivningen. Du kan booke et personligt og gratis møde i vores Gældsrådgivning. Så danner vi os sammen et overblik over din økonomi.

Rådgivningscentrene er placeret i

  • København

  • Odense

  • Aalborg

  • Esbjerg

  • Ringsted

  • Nykøbing Falster

  • Kolding

Du vælger selv, hvor du ønsker at booke et møde.

Find adresser på vores 7 rådgivningscentre

Fortrolig, uvildig og gratis gældsrådgivning
Vi er her for at hjælpe dig og finde en løsning – ikke for at dømme dig.

Når du kommer til det første møde, er det en stor hjælp for os - og dig selv - hvis vi kan danne os et overblik over din økonomiske situation. Derfor er det vigtigste, at du tager dit NemID med.

Sådan mødes du med Gældsrådgivningen

  1. Book et møde
    Du udfylder ansøgningsskemaet med dine kontaktoplysninger og skriver et par linjer om, hvad du ønsker hjælp til. Herefter ringer vi til dig og hører nærmere om din situation, og du får et tid til et møde i rådgivningscenteret
     
  2. Medbring NemID
    NemID er det vigtigste, du skal medbringe til mødet. Har du andre papirer, du mener, vi skal se, så tag dem med. Vi kan også hjælpe dig med dokumenter, du ikke forstår. Kan du ikke finde nogen dokumenter, hjælper vi dig med at finde dem, så længe du har NemID med.
     
  3. Sammen laver vi en plan
    Du mødes med vores frivillige rådgivere i et af vores centre. Sammen ser vi på dine papirer og skaber orden og overblik for dig. Du fortæller os om dine ønsker og din hverdag. Ud fra det vejleder rådgiverne dig i, hvordan du kan indrette dig fremover. Vi regner med at møde dig flere gange. Første gang skal vi bare lære hinanden at kende og prøve at få et overblik over din gæld og økonomi. Anden gang ser vi på, hvad du kan gøre for at få flere penge i hverdagen og betale din gæld.

Book personligt møde 

Husk meget gerne at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at komme til din aftale.

Kim er frivillig i Gældsrådgivningen
Kim, frivillig gældsrådgiver
En ung mand kom ind med gældsproblemer i forbindelse med sin andelsbolig. Vi gennemgik hans budget og startede derefter en dialog med banken, hvor vi fremlagde, hvordan det slet ikke hang sammen. Vi gennemgik samtidigt bankens indledende budget ved køb af andelsboligen. Her blev det klart, at banken havde lavet en fejl i deres budgetlægning, idet de ikke havde taget højde for fællesudgifter.Banken anerkendte deres fejl, accepterede, at andelsboligen blev solgt med tab og nedskrev samtidigt gælden. 

Relaterede artikler

Fogedretten

Fogedretten: Hvad indebærer et møde?

Få hjælp fra en rådgiver

Gældssanering

Gældssanering: Sådan virker det