Sådan kan vi hjælpe med din økonomi

22. marts 2017

Gældsrådgivningen er klar til at hjælpe din økonomi på ret kurs. Vi tager udgangspunkt i dine behov og skaber sammen et overblik. Rådgivningen er gratis, uafhængig og til dig, der har lav indkomst, lavt rådighedsbeløb og stor gæld.

det_kan_vi_hjaelpe_med.jpg

Sådan kan vi hjælpe
Foto: Getty Images, Sådan kan vi hjælpe med din økonomi

Det kan Gældsrådgivningen hjælpe dig med

Bestil tid i vores gældsrådgivning, og vi sidder klar til at hjælpe dig.

Rådgivningen hjælper med at skabe overblik

På det første møde vil de frivillige rådgivere sætte sig sammen med dig og danne sig et overblik over din situation.


Du får hjælp til at skabe overblik over din gæld og til at udarbejde et budget. Rådgiverne hjælper dig også med at vurdere din betalingsevne. Og du får hjælp til at få lavet en afdragsplan, så du kan komme videre med dit liv.

Information om muligheder og rettigheder


Rådgiverne fortæller også om dine muligheder for at få eftergivet din gæld. De hjælper dig med at indgå nye aftaler med dine kreditorer. Og de viser dig, hvordan du etablerer en budgetkonto og tilmelder faste betalinger til Betalingsservice.

Information om dine rettigheder får du også. Det gælder rettigheder om gældsinddrivelse, fogedmøder og skyldnerregistre som RKI og Ribers.

3 ting, vi hjælper dig med:

  1. Kortlægning af din økonomiske situation

  2. Hjælp til at du kan komme videre

  3. Information om dine rettigheder

Relaterede artikler

Det kan - og kan du ikke - få hjælp til

  • Kortlægning af din økonomiske situation

    Vi hjælper ved at at danne overblik over gældens omfang, udarbejde et realistisk budget, vurdering af betalingsevne, giver råd til udarbejdelse af afdragsplan.

  • Hjælp til at komme videre

    Du får rådgivning om mulighederne for eftergivelse af gæld, hjælp til at indgå aftaler med kreditorer og til at oprette budgetkonto, tilmelde betalingsservice etc.,

  • Information om dine rettigheder

    Du får information om dine rettigheder ved gældsinddrivelse, både offentlig og privat, fogedretsmøder og skyldnerregistre.

  • Dybdegående rådgivning vedrørende offentlige ydelser

    Vi gennemgår din økonomi, men en dybdegående rådgivning om hvilke offentlige ydelser du er evt. berettiget til, kan du tale med kommunen om.

  • Moms og erhvervsvirksomheder.

    Vi rådgiver ikke om spørgsmål vedrørende en aktiv virksomhed. Hvis du derimod har gæld fra en tidligere virksomhedskonkurs, kan vi godt hjælpe dig.

  • Rådgivning om skat

    Vi giver ikke rådgivning om skat ift. personalegoder, virksomheds- og selskabsskat, person- og aktionærbeskatning, moms, firmabil og lignende