7 trin ud af dine gældsproblemer
7-trin-ud-af-gaeldsproblemer.jpg
Sådan kommer du ud af dine gældsproblemer
Det første skridt er at få et overblik over din situation. Det kan virke skræmmende og overvældende, især hvis du i længere tid har smidt rykkerbrevene ud, når de kom ind. Det er vigtigt, at du forholder dig til brevene, for selv om du fjerner dem fysisk, så nager de stadig i din bevidsthed. Og din gæld forsvinder ikke af sig selv.
Det bedste du kan gøre er at se frygten i øjnene og finde ud af præcis, hvor meget du skylder og til hvem. Det kan du gøre ved at:
- Åbne breve fra dine kreditorer
- Tjekke din e-boks – her kan du også have modtaget vigtig post
- Logge på dininfo.dk og se, om du har gæld registreret i RKI
- Logge på skat.dk og hente en oversigt over din gæld til det offentlige
Du kan også kontakte dine kreditorer direkte og bede om en redegørelse for din gæld.
Når du har hentet alle oplysningerne, kan du lave en samlet opgørelse over din gæld, og du har nu et godt udgangspunkt for at komme i gang med at afvikle den.
Hvad er en RKI registrering? Og hvordan kommer jeg ud af det?
Det vigtigste er, at dine faste udgifter bliver betalt, at du har et tag over hovedet, at der er mad på bordet, og at du kan komme på arbejde.
Du skal derfor altid prioritere dine boligudgifter og betale husleje, el, vand og varme som det første, uanset hvad andre forsøger at overtale dig til. Husk, at selv om det kan være fristende at betale dem ud, som er mest anmassende, er det vigtigste, at du fortsat kan have tag over hovedet.
Når de faste udgifter er betalt, bør du som udgangspunkt prioritere gæld til det offentlige frem for private kreditorer, da SKAT i nogle tilfælde har mulighed for at trække en del af din indkomst før du får den udbetalt.
Et budget er et vigtigt værktøj til at få et præcist overblik over din økonomi og kontrol over udgifterne. Et godt budget bør være realistisk, fordele faste udgifter henover et år og have afsat penge til uforudsete udgifter og opsparing.
Det kan være en fordel at oprette en budgetkonto, hvor der automatisk hver måned bliver overført et fast beløb til betaling af dine fastudgifter. Beløbet bør svare til alle dine faste udgifter samlet over et år delt i 12 for hver måned.
Ud over et budget, kan det være en god idé at finde ud af, hvad du bruger dine penge på. Det giver dig mulighed for at se, hvor der er penge at spare. Du kan enten gemme dine boner og lave et regnskab hver uge, eller bruge apps som f.eks. lommebudgettet.
Hvis du finder ud at, at budgettet ikke hænger sammen, er det en god idé at se på, hvor der er mulighed for at spare penge. Fx bliver mobiltelefoni og internetabonnement løbende billigere, så måske du kan skifte selskab og sparre penge der. Det kan også være, at du har mulighed for at søge et tilskud som fx boligstøtte, der kan gøre det lettere at få budgettet til at balancere.
Gør brug af de værktøjer og de rådgivningsmuligheder, der er. Raadtilpenge.dk har fx mange værktøjer, der kan hjælpe dig med at holde styr på din økonomi. Både i forhold til budgetter, og hvor du har mulighed for at spare penge.
Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning, tilbyder telefon- og mailrådgivning, hvor du kan få svar på konkrete spørgsmål.
Hvis din situation er så uoverskuelig, at du ikke kan håndtere den selv, vil det være en god idé at komme i et personligt rådgivningsforløb. Du kan få gratis hjælp af vores rådgivere, der via deres viden og erfaring kan hjælpe dig videre.
Læs mere om mulighederne for rådgivning.
Når du har et overblik over din økonomi i form af et budget, og du ved hvor mange penge, du skylder væk, kan du begynde at forhandle med dine kreditorer. Det er vigtigt, at du får lavet aftaler med kreditorerne. Også selv om du ikke kan betale opkrævningerne. Du skal have sat en prop i og få lavet aftaler, så din gæld bliver mindre i stedet for at vokse.
Ofte vil kreditorerne være interesserede i at få en del af pengene i stedet for slet ingen. Du bør som minimum fortælle dem om din økonomiske situation, hvis du ikke har mulighed for at betale. Husk at tage udgangspunkt i din prioritering og dit budget, når du forhandler. Dit mål bør være at lave aftaler, der er realistiske i forhold til budgettet.
Du kan altid lave nye aftaler. Du kan fx foreslå afdragsnedsættelse, rentestop, sletning af gæld og rykkergebyrer, men det er ikke sikkert, at den anden part vil gå med til det.
Sådan laver du aftaler.https://gaeld.taenk.dk/raadgivning-om-gaeld/uoverskuelig-gaeld-saadan-laver-du-en-aftale
I løbet af året betaler du et cirkabeløb i skat, som er SKATs gæt på, hvad du skal betale. Når året er omme, laver SKAT den helt korrekte beregning. Den får du omkring maj måned året efter.
Hvis du har tjent mere end forrige år, kan det være, at du skal betale penge tilbage. Derfor skal du altid kontakte SKAT, hvis din indkomst ændrer sig. På den måde kommer du hverken til at betale for meget eller for lidt i skat, og du kan holde fast i en stabil økonomisk situation.
Hvis du har lavet aftaler om rentestop eller lignende skal du huske at indberette det til SKAT. Husk også at undersøge om SKAT får information om alle dine lån.
Du kan kontakte SKAT direkte, hvis du har brug for hjælp til, hvordan du udfylder din forskudsopgørelse.
Selv om du har lavet et stort forarbejde og har afgivet fornuftige tilbud til dine kreditorer på baggrund af et fornuftigt budget, kan du ikke tvinge dem til at indgå en aftale. Hvis du har tilbudt dine kreditorer det, du har råd til i dit budget, og de ikke vil acceptere tilbuddet, må du erkende, at det ikke er muligt at komme til en aftale. Du må så koncentrere dig om at overholde dit budget og holde fast i dine prioriteringer, så du kan beholde din bolig og ikke bliver presset ud i at stifte ny gæld.
