Gå til hovedindhold

Bliv frivillig rådgiver

Som frivillig rådgiver hjælper du økonomisk udsatte borgere med at håndtere økonomi- og gældsproblemer.

Brug dine kompetencer til at hjælpe mennesker videre

Har du en økonomisk, juridisk eller socialfaglig baggrund? Som frivillig gældsrådgiver hos Forbrugerrådet Tænk kan du bruge din faglighed til at gøre en konkret forskel for økonomisk udsatte borgere.

Du hjælper de rådsøgende med at skabe overblik og lave en handleplan for fremtiden. 

Vi søger frivillige i: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Kolding, Nykøbing Falster, Odense, Ringsted, København samt vores onlinerådgivning i København. 

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion og faglig sparring
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • En meningsfuld frivillig indsats 

Dine arbejdsopgaver består bl.a. af:

  • Analyse af borgers økonomiske situation og gældsniveau
  • Udarbejdelse af budget og økonomisk overblik
  • Identifikation af forskellige løsningsmuligheder og hjælp til valg af strategi
  • Rådgivning om rettigheder på gældsområdet
  • Udarbejdelse af handlingsplan
  • Vejledning og hjælp til indgåelse af forlig og aftaler med kreditorer
  • Hjælp til ansøgning om fx gældssanering eller eftergivelse

Vi forventer, at du:

  • har lyst til at bruge dine kompetencer til at gøre en betydelig og positiv forskel for andre
  • har en finansiel, juridisk eller socialfaglig baggrund eller er studerende på den sidste del af dit studie
  • har tålmodighed, menneskelig indsigt og gode kommunikative evner, da du vil have med mennesker at gøre, som ofte også har andre udfordringer end økonomiske problemer
  • har IT-kendskab på brugerniveau
  • kan afsætte ca. fire timer ugentligt og meget gerne forpligtige dig for mindst ét år

Rådgivningen foregår typisk i eftermiddagstimerne én fast dag om ugen. Se åbningstiderne i rådgivningerne her.

Har du uddybende spørgsmål?

Har du spørgsmål til jobbet som frivillig rådgiver, så kontakt os.

Juridisk gældskonsulent Tina Thygesen på mail tit@fbr.dk eller telefon 4188 1622

Frivilligkonsulent Ninna Juliane Greve på mail njg@fbr.dk eller telefon 4188 1636

Læs mere om rådgivningen

Søg stillingen som frivillig rådgiver

Klik på "Søg stillingen" og udfyld skemaet. 

Du bedes uploade dit cv og en kort ansøgning med et par linjer om, hvorfor du gerne vil være frivillig.

Vi gennemgår løbende ansøgningerne og kontakter dig hurtigst muligt.

Søg stillingen som frivillig rådgiver her
Frivillig rådgiver i gang med rådgivning