Sådan klager du
Er du utilfreds med den rådgivning, du har modtaget i vores Økonomi- og Gældsrådgivning, kan du indsende en klage til sekretariatet via mail eller med posten. Her kan du læse, hvordan du klager.
Hvem kan klage?
Alle, som har været i kontakt med Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning, kan indsende en klage.
Vi opfordrer til, at du med det samme fortæller os, hvis du har en dårlig oplevelse med vores rådgivning. Så kan vi reagere hurtigt, og du kan få glæde af rådgivningen fremadrettet.
Hvad kan jeg klage over?
Du kan fx klage over:
- Mangelfuld gældsrådgivning.
- Frivilliges adfærd, det vil sige den måde, som frivillige opfører sig på.
- Konkrete oplevelser med en eller flere rådgivningssamtaler, der ikke har levet op til det, vi stiller i udsigt på vores hjemmeside eller i annoncer.
Hvad kan jeg ikke klage over?
Du kan ikke klage over praktiske forhold som lokation, vente- og åbningstider.
Sådan sender du en klage
Klagen skal være skriftlig og kan sendes via mail eller med posten. Du kan gøre brug af klageformularen, som du finder nederst på siden. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i denne formular, så vi får de oplysninger, vi skal bruge til at behandle din klage.
Hvis du gerne vil have svar på din henvendelse, skal du angive dine kontaktinformationer. Men det er naturligvis frivilligt.
Hvornår får jeg svar på min klage?
Vi afsender et svar på din klage inden for 5 arbejdsdage fra modtagelsen. Svaret vil indeholde oplysninger om den videre behandling af din klage. I sommer- og juleferien vil svartiden på din klage være længere, da vi holder lukket i disse perioder.
Får jeg en kvittering?
Du får altid en kvittering på mail, hvis du har opgivet din mailadresse, umiddelbart efter, at vi har modtaget din klage.
Er jeg anonym, når jeg klager?
Hvis du sender din klage fra en anonym mailadresse eller med posten uden afsender, er du anonym. Hvis du opgiver dit navn, eller hvis det fremgår af din mailadresse, er du ikke anonym. Vi behandler selvfølgelig din klage fortroligt.
Hvordan behandles mine personoplysninger i forbindelse med en klage?
Hvis du indsender en klage, og vælger ikke at være anonym, vil vi opbevare dine personlige oplysninger i op til 10 år efter, at klagen er færdigbehandlet. Herefter vil dine oplysninger vil blive slettet. Du kan læse mere om vores privatlivspolitik her.
Får min rådgiver besked om, at jeg har klaget?
Når du indsender en klage, laver vi en grundig undersøgelse af, hvad der er sket under behandlingen af din sag. Hvis det er nødvendigt for vores undersøgelse, vil vi drøfte din sag med den eller de frivillige, du har været i kontakt med under din rådgivning. Vi involverer kun frivillige, hvis det er nødvendigt.
Hvad skal min klage indeholde?
Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i nedenstående formular, når du skriver din klage, så vi får de oplysninger, vi skal bruge til at behandle klagen.