Sådan fungerer inkasso
Betaler du ikke dine regninger, kan de gå til inkasso. Men hvornår bliver en sag sendt til inkasso, og hvad kan du gøre, hvis du får brev fra et inkassobureau? Læs med her.
Hvad er inkasso?
Skylder du penge, og har du ikke betalt tilbage som aftalt, kan din sag blive sendt til inkasso. Det betyder, at dem, du skylder penge, har overladt opkrævningen til enten deres egen inkassoafdeling eller et selvstændigt inkassobureau.
Inkasso foregår enten hos en advokat eller et inkassobureau. Når din gæld overdrages til inkasso, er det inkasso advokaten eller inkassobureauet, som overtager kontakten med dig.
Inkassoadvokaten eller inkassobureauet vil forsøge at finde en løsning sammen med dig, så gælden kan blive betalt.
Rykker og gebyr kommer altid før inkasso
Du kan kun blive kontaktet af et inkassobureau, hvis din gæld er forfalden og du har modtaget minimum en rykker med varsel om inkasso.
Private kreditorer må sende højest 3 rykkere med et gebyr på 100 kroner pr. rykker. Efter hver gang du har indbetalt et beløb stort som småt til nedbringelse af din gæld har din kreditor eller inkassobureauet mulighed for at sende 3 rykkere igen. Rykkergebyrerne kan derfor samlet set blive meget høje.
Faste satser for gebyr og omkostninger
Inkassoselskabet kontakter dig, hvis de har overtaget inddrivelsen af din gæld.
Din gæld vil blive større, da du skal betale omkotsninger til inkassosbureauet for at dække de udgifter og salærer advokaten eller inkassobureauethar ved at have overtaget din sag. Da det er dig som skyldner, der betaler udgifterne til inkasso, er det en god idé hurtigst muligt at tage kontakt til inkassoadvokaten eller inkassobureauet. Så kan I indgå en dialog omkring gælden.
De omkostninger og gebyrer, som inkassoselskabet må pålægge dig, er reguleret ved lov.
Fortæl om din økonomiske situation
Forklar gerne inkassobureauet, hvorfor du ikke har betalt. Fortæl dem alt, der har relevans i forhold til din økonomiske situation, og hvorfor du ikke har kunne betale. Det kan være, at de vil bede dig om at sende dokumentation for dine indtægter og udgifter årsopgørelser, budget, lønsedler og lignende.
Selvom inkassobureauet ikke har krav på at se disse dokumenter, vil det som regel gøre en positiv forskel at du viser din vilje og samarbejder loyalt om at finde en løsning. Ofte vil det kunne hjælpe til, at der kan indgås en aftale, der passer til din økonomiske situation.
Sådan betaler du pengene tilbage
Du skal kun indgå aftale om afdrag, hvis du er sikker på, at du kan overholde aftalen. Det er bedre løbende at betale et lille beløb tilbage end at opdage, at du ikke kan overholde aftalen og derfor giver op halvvejs. Aftalen kan også omhandle, at en ydelse udsættes til senere betaling, også kaldet henstand, eller en aftale om et lavere afdrag, hvis du ikke har pengene lige nu.
Målet med aftalen er dog altid at mindske din gæld. Hvis dine afdrag bliver spist af renterne, eller afdragsperioden er uoverskuelig lang, bør du overveje aftalen.
God dialog med inkassoselskabet er vigtig, også efter den første samtale. Det viser, at du har viljen til at finde en løsning på gælden.
Uenighed om gælden?
Du kan altid bede om dokumentation for gælden fra inkassoadvokaten eller inkassobureauet, hvis du ikke forstår, hvor din gæld stammer fra. Dokumentationen kan for eksempel bestå af gældsbreve, fakturaer og domme. Inkassobureauet skal i samarbejde med den kreditor, du skylder pengene til, kunne dokumentere deres krav. Kan inkassobureauet ikke dokumentere din gæld, er der mulighed for, at din gæld bliver slettet.
Du kan indsende en klage, hvis du ikke er enig i de krav, som inkassoselskabet mener at have på dig. Du skal klage hurtigst muligt.
Hvis du og kreditor er uenige om gælden eller gældens størrelse er der risiko for at sagen bliver givet videre til domstolen, som så afgør, om du skylder penge. Hvis du ved en domstol bliver dømt til at skulle betale gælden, vil du typisk også blive dømt til at betale sagens omkostninger.
Ignorer ikke inkasso
Hvis du ikke indgår en aftale med inkassobureauett, eller hvis de ikke kan komme i kontakt med dig, kan de sende sagen til fogedretten. Når det sker, vil du som oftest også blive registreret som dårlig betaler i RKI.
Sådan må inkassoselskabet behandle dig
- Inkasso er reguleret af inkassoloven, og inkassobureauet må efter lovens regler ikke genere dig. Loven beskytter dig, der skylder penge og det betyder, at der er nogle klare regler for hvordan og hvornår, de må kontakte dig.
- Inkassoselskabet må gerne besøge dig hjemme for at forsøge at indgå en aftale med dig. Dog skal besøget varsles i rimelig tid, og du er ikke forpligtet til at være hjemme eller tale med dem. Det er dog en god ide at være hjemme og eventuelt afvise deres forslag, da de ellers kan komme uden varsel næste gang. Det er aldrig en god idé at underskrive noget under pres, tag evt. imod deres brev, men skriv aldrig under.
- Trusler fra inkassoselskabet er forbudt. De må for eksempel ikke true dig med at fortælle din familie eller din arbejdsplads, at du skylder penge, for at få dig til at betale. De må gerne fortælle om deres muligheder for at bruge fogedretten eller RKI.
- Breve fra inkassoselskabet må ikke skilte med ord som ”inkasso” eller ”rykker”. Personlige henvendelser fra selskabet skal altid ske med respekt for dit privatliv.
- Medarbejdere ved inkassoselskaber skal altid kunne legitimere sig og skal altid optræde høfligt og sagligt. De må ikke udsætte dig for urimeligt pres eller problemer.
Overtræder et selskab god inkassoskik, kan du klage til din lokale politikreds eller Forbrugerombudsmanden.
Hvis du har brug for hjælp til at forstå konsekvenserne af inkassobureauets brev så kontakt vores telefonrådgivning på telefon 25 56 00 33.