Er du registreret i RKI?

Hvad er RKI?

RKI (Ribers Kredit Information) er et register over dårlige betalere, som er ejet af firmaet Experian. 

Sådan ender du i RKI-registret

Betaler du ikke dine regninger, risikerer du at havne i RKI, men der er klare regler for, hvor mange rykkere du skal have modtaget, før du bliver registreret som dårlig betaler.

Rykkere skal være skriftlige, og dem skal du have modtaget 3 af, før du må meldes til RKI. De første 2 rykkere må ikke varsle om RKI, og de skal sendes med minimum 10 dages mellemrum. Den tredje rykker skal advare om indberetning til RKI registret, før de må indberette dig.

Skylder du penge til det offentlige skal beløbet være på mindst 7.500 kroner, før de kan indberette dig som dårlig betaler.

Unge under 18 år må ikke registreres i RKI.

Er du i RKI?

RKI vil altid informere dig, hvis du bliver registreret som dårlig betaler.

Sådan kommer du ud af RKI-registret

Betaler du din gæld, bliver du slettet fra registret. Når du betaler din gæld, så sørg altid for at få en kvittering og gem den, så du senere kan dokumentere, at gælden er betalt. Husk også at bede kreditor eller inkassofirmaet om at slette dig hos RKI - det er deres opgave.

Betaler du ikke din gæld, vil du blive slettet fra registret efter 5 år. Husk, at selvom du bliver slettet fra registret efter 5 år, så bliver din gæld ikke slettet.

Konsekvenserne ved RKI

Registreringen som dårlig betaler har konsekvenser for dine lånemuligheder. Du vil typisk ikke have mulighed for at optage f.eks. banklån, konto- og kreditkort, telefonabonnement, og du vil typisk ikke kunne købe ting på afbetaling eller fx have et benzinkort. Du kan også risikere, at håndværkere ikke vil arbejde for dig.

Firmaer må kun slå dig op, hvis du indgår i en handels- eller forretningsaftale med dem. Som udgangspunkt må din arbejdsgiver heller ikke søge oplysninger i RKI registret om dig i forbindelse med en ansættelse, med mindre det er en særlig betroet stilling.

Åbent og lukket register

Der findes både et lukket og åbent register i RKI. Hvis du skylder mellem 200 - 1.000 kroner, bliver du optaget i det lukkede register, her er det ikke muligt for andre at se, at du står i RKI.

Er beløbet over 1.000 kroner, bliver du derimod optaget i det åbne register. Står du registreret i det åbne register kan relevante virksomheder og myndigheder tjekke, om du står registreret som dårlig betaler. Det er ikke alle og enhver som kan slå dig op – det skal være fx banker eller andre kreditgivere, som du gerne vil indgå en aftale med.

Registreringen som dårlig betaler kan være en god ting, da det begrænser dine muligheder for at låne flere penge. På den måde gældsætter du dig ikke yderligere og kan komme ud af gældsspiralen. Du kan ikke frivilligt registrere dig i RKI.

Registreret i RKI ved en fejl?

RKI må ikke registrere dig, hvis du er uenig i, at du skylder penge. Det samme gælder, hvis du er uenig i beløbets størrelse. Hvis du er blevet registreret for et krav, du er uenig i, så kontakt RKI og bed dem fjerne registreringen.

Domstolen skal i sidste ende afgøre, hvem der har ret, hvis du ikke kan finde en løsning med kreditor.