5 genveje til at få styr på din økonomi

24. august 2017

Penge kan være svære at håndtere, og regninger kommer af og til uforudset. Læs, hvordan du får styr på gæld og økonomi.

genvej_til_styr_paa_okonomien.jpg

Genvej til at få styr på økonomien
Foto: Easton Oliver, Unsplash

Sådan får du styr på din økonomi

Penge vokser desværre ikke på træerne. Men med de rette værktøjer kan du få overblik over dine penge og lære, hvordan du får styr på din økonomi.

  1. Læg et budget og find dermed også ud af, hvad dit månedlige rådighedsbeløb er. Der findes desuden en del apps som kan hjælpe dig på vej.
  2. Tjek din SKAT. Juster løbende, hvis dine indtægter eller renteudgifter ændrer sig. Sådan får du styr på din skat.
  3. Hvis du har gæld: Lav en liste over dem, du skylder penge. Her finder du de typiske steder, hvor du kan skylde penge: Du åbner din postkasse, tjekker RKI  og tjekker SKAT. Husk at overveje om gælden kan være forældet, eller om det overhovedet er dig, som skylder pengene.
  4. Hvis du har massiv gæld: Indgå forhandlinger med dine kreditorer. Hvem kan du betale tilbage og hvornår? Husk, at du kan forhandle med alle – også din bank. Husk at målet er, at du afdrager på gælden, og at du ikke kun betaler renter.
  5. Hvis du har massiv gæld og er utålmodig: Accepter at ikke alt er muligt – og slet ikke på en gang. Måske er det ikke muligt for dig at betale din gæld tilbage i det tempo, du drømmer om. Måske er det slet ikke muligt at betale al din gæld tilbage.

Læs mere om dine juridiske muligheder, når du har gæld her.

Hvis du har brug for hjælp til at genskabe overblikket over din økonomi, kan du kontakte vores gældsrådgivning.

 

 

Relaterede artikler

Økonomisk overblik

Tema: Økonomisk overblik

RKI: Sådan kommer du ud af registret

Forældelse af gæld

Forældelse af gæld

Regler og rettigheder

Regler og rettigheder

Sådan lægger du budget

Sådan lægger du budget