Rådgivningen er akkrediteret
Økonomi- og Gældsrådgivningen har fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel
Rådgivning af høj kvalitet
Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning har fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel.
Kvalitetsstemplet viser borgere og samarbejdspartnere, at vi leverer rådgivning af høj faglig og etisk kvalitet - uanset om du møder os i den fysiske rådgivning, online, på telefon eller mail.
Hvad er akkreditering?
For at få kvalitetsstemplet har vi været igennem en længere akkrediteringsproces, hvor vi er blevet målt på en række kriterier inden for temaer som faglig tilgang og metode, kompetencer, ledelse, etik og lovgivning.
Akkrediteringen viser, at vi lever op til branchens standarder for god rådgivning.
Læs mere om RådgivningsDanmark og akkreditering
Fokus på kvalitet i rådgivningen
I Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning arbejder vi hele tiden på at blive bedre til det, vi laver.
Vi har derfor bl.a. fokus på uddannelse og understøttelse af vores frivillige, evaluering og effektmåling af den rådgivning, vi tilbyder.
Læs mere om rådgivningen
Akkrediteret af RådgivningsDanmark
RådgivningsDanmark er brancheforening for de almennyttige organisationer, der tilbyder gratis, social rådgivning.
Akkrediteringen skal fornyes hver tredje år.