Økonomiske bekymringer: Kender du det?

2. december 2019

okonimske-problemer.jpg

Økonomiske problemer
Foto: Sebastian Unrau, Unsplash

 

  • Er du ofte ked af det, fordi du mangler penge?

  • Sover du dårligt, fordi du bekymrer dig om din økonomi?

  • Bruger du flere penge, end du har planlagt?

  • Bruger du af og til for mange penge, når du er sammen med dine venner?

  • Og påvirker det dit humør?

  • Er det svært at bede om hjælp til at få styr på din økonomi?

  • Har du lånt penge, som du har fortrudt?

 

Svarede du ja til flere af spørgsmålene? Så er der risiko for, at du ikke længere har styr på din økonomi.

Tal om din økonomi, før prisen bliver for høj

Det påvirker humøret, livskvaliteten og forholdet til venner og familie, hvis økonomien kommer ud af kontrol – og specielt, hvis du ikke fortæller nogen om det.

Det kan føles skamfuldt, når du ikke kan få pengene til at slå til, og det kan være svært at tale om. Men det er vigtigt, at du ikke går alene med dine bekymringer - det bliver det kun værre af.

Tal fx med en god ven eller din familie om din økonomi, og få dem til at hjælpe dig med at få overblik over økonomien og styr på pengene. 

Få inspiration til at tage snakken her

 

Vidste du, at 100.000 unge mellem 18 og 30 år har oplevet ikke at kunne betale sine regninger? Du er altså slet ikke den eneste, der har svært ved at holde styr på økonomien.