Hvad er dine rettigheder ved gæld?

Du skal have penge at leve for

Gæld begrænser dig i mange sammenhænge, men selv om du skylder penge væk, har du forskellige rettigheder.

Du har ret til at have et minimumsbeløb til rådighed til leveomkostninger hver måned, før dem du skylder penge må kræve, at du betaler din gæld. Du skal selv gøre opmærksom på, at du ikke har mulighed for at betale.

Efter du har betalt dine nødvendige udgifter (boligudgifter, A-kasse og fagforening, nødvendig medicin samt nødvendige transportomkostninger i forbindelse med job), har du ret til et minimums beløb til at dække alle dine øvrige leveomkostninger, herunder f.eks. forsikringer, telefonabonnement, gaver, tøj, mad m.v.

Sædvanligvis accepterer kreditorerne at minimumsbeløbet til leveomkostninger fastsættes efter de takster der også gælder for gældssanering. Takster reguleres hvert år. I 2023 ser de således ud:

• Enlige: 7.010 kr.
• Par: 11.890 kr.
• Børn 0-1 år: 1.910 kr.
• Børn 2-6 år: 2.460 kr.
• Børn 7-17 år: 3.540 kr.

Hvis du skylder penge til en privat virksomhed er det fogedretten, der tager stilling til, hvor meget du kan betale. Er der tale om offentlig gæld, er det typisk gældsstyrelsen og Pantefogeden, der laver vurderingen.  

Gæld til det offentlige

Gæld til det offentlige, som du ikke betaler, bliver overdraget til Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen er det offentliges inddrivelsescenter.

Gæld til det offentlige kan være, hvis du ikke har betalt en bøde eller f.eks. hvis du skylder penge til Udbetaling Danmark i form af uberettiget boligstøtte eller SU.

Betaler du ikke din gæld til Gældsstyrelsen, løber der også renter på. Gældsstyrelsen står for at inddrive din gæld, hvis ikke du betaler.

Gældsstyrelsen har forskellige mulighed for at inddrive din gæld:

• De kan rykke for din gæld
• De kan foretage udlæg i dine ejendele
• De kan trække en del af din indkomst
• De kan modregne i din gæld

Rykkerbrev fra Gældsstyrelsen

Hvis du ikke betaler din gæld til det offentlige inden for betalingsfristen, vil Gældsstyrelsen sende dig vi sende dig et rykkerbrev. I rykkerbrevet står de informationer du skal bruge, for at kunne betale din gæld helt eller delvist gennem dit pengeinstitut/netbank. Hvis gældsstyrelsen sender en rykker, skal du betale et gebyr.

Hvis du ønsker at lave en anden aftale om, hvordan du får betalt din gæld, skal du hurtigst muligt kontakte Gældsstyrelsen, da din gæld vokser for hver dag du ikke betaler.

Gældsstyrelsen sender deres breve gennem digital post, så husk at tjekke din post på borger.dk og i eboks.

Hvis du ikke kan forstå et brev fra Gældsstyrelsen kan du få hjælp i vores rådgivning.

Udlæg i dine ejendele

Det offentlige kan f.eks. foretage udlæg i dine ejendele. Det betyder, at dine ejendele kan sælges, hvis værdien ved et salg vil kunne nedbringe gælden.

Det sker ved at du indkaldes til et møde med fogeden.

Gældsstyrelsen kan trække i din indkomst

Har du gæld til det offentlige, kan de trække penge fra din indkomst til at betale din gæld. Det kalder de for lønindeholdelse. Gældsstyrelsen trækker som hovedregel penge fra din A-indkomst, inklusive fx dagpenge og folkepension. Det betyder, at du kan få mindre løn udbetalt, hvis du skylder penge til det offentlige.

Lønindeholdelse sker ved, at Gældsstyrelsen hæver trækprocenten på dit skattekort. Den forhøjede del går til at nedbringe din gæld. Gældsstyrelsen trækker en del af din indkomst, indtil du har betalt din gæld.

Du modtager et brev fra Gældsstyrelsen før de træffer afgørelse om lønindeholdelse.

Gældsstyrelsen kan modregne i din gæld

Hvis du har penge til gode hos det offentlige, kan Gældsstyrelsen bruge beløbet til at nedbringe din gæld til det offentlige. Det kaldes modregning.

Det betyder, at pengene bliver brugt til at betale af på din gæld. Er der et beløb tilbage efter modregning, bliver pengene udbetalt til dig.​

Gæld til banker og private

Banken kan i trække penge fra din lønkonto eller opsparingskonto til at betale din gæld, hvis du ikke har overholdt dine aftaler med banken. Det kaldes modregning. Banken skal stadig respektere, at du har ret til et minimumsbeløb hver måned og må derfor ikke tage alle dine penge.

Private kreditorer, hvor du ikke har en lønkonto eller en opsparing, kan ikke selv trække penge fra din konto, men de kan gennem inkasso eller fogedretten forsøge at få dig til at betale din gæld.

Forsikring og indlånskonto har alle ret til

Alle har ret til en indlånskonto, og banken kan ikke nægte dig en, selv om du står registreret i RKI eller har gæld. En indlånskonto er en almindelig konto, hvor du kan modtage løn og penge fra det offentlige, og som du kan hæve fra. Indlånskontoen giver ret til et betalingskort, netbank og betalingsservice og fungerer som NemKonto.

Banken må tage et rimeligt gebyr for indlånskontoen. Du har kun ret til én indlånskonto, og derfor kan du godt blive nægtet en konto, hvis du allerede har en i forvejen hos en anden bank.

Lovpligtige forsikringer (ansvarsforsikring på motorkøretøj og hundeforsikring) har alle ret og pligt til. Heller ikke her kan forsikringsselskaberne nægte dig en forsikring, selvom du er registreret i RKI.

Gæld til andre forsikringsselskaber på samme motorkøretøj kan dog være en saglig grund til at nægte dig at oprette en ansvarsforsikring.

Vand og el bliver lukket, hvis du ikke betaler dine regninger

Vandværket og elværket har ret til at lukke for dit vand og el, hvis du ikke betaler dine regninger.

Betaler du ikke din regning, efter at du har modtaget et rykkerbrev, modtager du et lukkebrev, og derefter vil der blive lukket for vandet og el. Når du betaler din gæld, vil der blive åbnet igen.