Dialogøvelse: Hack dit forbrug
Brug øvelsen 'Hack dit forbrug' til gruppearbejde, hvor deltagerne bliver klogere på egne og andres metoder og hacks til at styre forbruget, så det ikke løber løbsk.
Med denne øvelse kan du som underviser eller vejleder starte en dialog i gruppen om, hvordan man nemt og effektivt kan holde styr på sit forbrug, selv hvis man ikke er stærk i netbank, saldotjek eller samler kvitteringer.
'Hack dit forbrug' printes ud som et øvelsesark, helst A3 og i farver. Øvelsen indledes med en QR-kode til en kort video, hvor andre unge fortæller om deres forbrugs-hacks. Øvelsen består i, at gruppen ser, taler om og formidler 'guldkornene' fra videoen, på øvelsesarket, og supplerer med egne gode hacks.
Øvelsen tager 30-45 minutter.